KOMMENDE ARRANGEMENTER

 

Vesterhavsost og kunst - UDSOLGT
Tag med fyret på besøg på Thises Vesterhavsostelager

-tirsdag den 22. august kl. 19.00-21.00

Start med et besøg på ostelageret, hvor Vesterhavsosten bliver modnet - med smagsprøver og et lille glas vin til.

Efter besøget tager vi til fyret, hvor der venter os kaffe og lagkage og et lille oplæg om fyret og samarbejdet med Thise Mejeri. Vi vil tage os tid til også at se den spændende fletteudstilling som er august måneds kunst på fyret.

Prisen er 95 kr. og bestilling sker på bovbjergfyr@ferringby.dk.

Begrænset antal pladser.


 

Fernisering på Rethink Perspective projektet med titlen "Hav" - kunstnerisk ledelse Elisabeth Borch
-søndag den 27. august kl. 15.00.

Et kunstværk om en forstemmende virkelighed, der maner til eftertanke og dog giver håb. Se det hele nede- og oppefra. Og glæd jer til en tankevækkende og festlig fernisering. Åbningstale ved præst Kirsten Andersen og musik af Klezmerduo - tag gerne de udendørs dansesko på.

Kunstner Elisabeth Borch, Staby, står for den kunstneriske ledelse, og fyrfrivillige kommer til at spille en stor rolle i forberedelser, udførelse og hele processen.

Hold endelig øje med hjemmesiden og tørresnorene i august måned.

Det er som altid gratis at deltage i ferniseringen.

Rethink Perspective er et projekt under Århus2017.

Projektet støttes af Lemvig Kommune.


 

Fernisering - september måneds udstilling
-søndag den 3. september kl. 14.00.

Gratis entré.

Ferniseringsbrunch mellem 11.00 og 14.00 kan forudbestilles på tlf. 2613 5617 eller bovbjergfyr@ferringby.dk. Prisen er 130 kr.


 

Koncert med Give Egnskor og Vandborg/Ferring koret i fyrgården
-lørdag den 9. september kl. 15.00.

Gratis entré.

Under ledelse af Ingeborg Noe, der med denne lille koncert håber at kunne give lidt tilbage til den egn hvor hun er vokset op og hvor hun stadig kender mange mennesker.


 

Æ Bovbjerg Bindstouw
-onsdag den 13. september kl. 19.00. Pris 50 kr. inkl. kaffe/the og kage.

En strikkeaften med hyggen i højsædet. Alle der har lyst til at strikke i hyggeligt selskab med andre strikkere er velkommen. Og vi serverer selvfølgelig kaffe/the og hjemmebagt kage.

Der er plads til såvel begyndere som øvede. Medbring selv strikketøj.


 

Geologiens Dag - Bovbjerg, et landskab formet af is og hav
-lørdag den 16. september kl. 14.00-16.00

Geolog Mads Kjærstrup tager dig med på en tur langs Bovbjerg Klint og fortæller om hvordan istiderne og havet har formet det storslåede landskab. I vil gå på jagt efter "Hovedopholdslinjen" - grænsen for isens fremstød under sidste istid. Turen afsluttes med en lille quiz - hvor man kan vinde en præmie.

 


 

Peter-Clement Woetmann - "Bag bakkerne, kysten"
-torsdag den 28. september kl. 19.00

Den unge danske digter, Peter-Clement Woetmann vil læse op af sin seneste digtsamling "Bag bakkerne, kysten", der handler om de tusinde og atter tusinde, der omkommer i forsøget på at komme til Europa. Men "Bag bakkerne, kysten" handler også om os, der står og ser på. Os, der tager imod, og os der ikke tager imod. Og os, der ikke ved, hvad vi skal stille op.

Entré: 50 kr. inkl. kaffe og kage.


 

Fernisering - oktober måneds udstilling
-søndag den 1. oktober kl. 14.00.

Gratis entré.

Ferniseringsbrunch mellem 11.00 og 14.00 kan forudbestilles på tlf. 2613 5617 eller bovbjergfyr@ferringby.dk. Prisen er 130 kr.


 

Æ Bovbjerg Bindstouw
-onsdag den 11. oktober kl. 19.00. Pris 50 kr. inkl. kaffe/the og kage.

En strikkeaften med hyggen i højsædet. Alle der har lyst til at strikke i hyggeligt selskab med andre strikkere er velkommen. Og vi serverer selvfølgelig kaffe/the og hjemmebagt kage.

Der er plads til såvel begyndere som øvede. Medbring selv strikketøj.


 

Mit liv i glimt

Komponist og dirigent Erling Lindgren - "Fra Vestjylland til Fyn og Østjylland og tilbaws igen"
-torsdag den 12. oktober kl. 19.30.

Erling Lindgren fortæller om sit liv - hvor musikken har spillet en stor rolle.

Pris 50 kr. inkl. kaffe/the og kage.


 

Efterårsmarked
-søndag den 29. oktober kl. 12.00-16.30.


 

Fernisering - nov.-dec. måneds udstilling
-søndag den 5. november kl. 14.00.

Gratis entré.

Ferniseringsbrunch mellem 11.00 og 14.00 kan forudbestilles på tlf. 2613 5617 eller bovbjergfyr@ferringby.dk. Prisen er 130 kr.


 

Æ Bovbjerg Bindstouw
-onsdag den 8. november kl. 19.00. Pris 50 kr. inkl. kaffe/the og kage.

En strikkeaften med hyggen i højsædet. Alle der har lyst til at strikke i hyggeligt selskab med andre strikkere er velkommen. Og vi serverer selvfølgelig kaffe/the og hjemmebagt kage.

Der er plads til såvel begyndere som øvede. Medbring selv strikketøj.


 

Edith Piaf - en musikforestilling
-søndag den 26. november kl. 19.30

I samarbejde med Teaterkredsen Limfjorden. Uta Motz og Anders Allentoft, Thurø Musikteater.

Entré: 100 kr. inkl. kaffe og kage. Tilmelding til Teaterkredsen Limfjorden.

 

Til toppen af siden > >













BOVBJERG FYR . FYRVEJ 27 . FERRING . 7620 LEMVIG . T: +45 9789 1012 . E: MAIL@BOVBJERGFYR. DK . W: BOVBJERGFYR.DK