Tårnet

Der er adgang til fyrtårnet hver dag fra solopgang til solnedgang. Entreen - 20 kr. for voksne og 10 kr. for børn - lægges i en kasse inden opstigningen.

Gå ikke glip af den formidable udsigt fra fyrtårnet! Herfra ser du langt ud over Vesterhavet, og over land kan du med lidt held få øje på 18 kirketårne.

Tårnet er stadig i funktion og drives automatisk. I dag ejer Fyrvæsenet (Søfartsstyrelsen) kun den øverste del af tårnet med selve lyskilden og prismet.

Tårnet er 26 meter højt. Fra toppen af den 40 meter høje Bovbjergskrænt når blinket 30 km ud over vandet.

Den røde farve har fyret for at de sejlende kan kende forskel på det og de omgivende kirketårne i henholdsvis Ferring og Trans.

 






BOVBJERG FYR . FYRVEJ 27 . FERRING . 7620 LEMVIG . T: +45 9789 1012 . E: MAIL@BOVBJERGFYR. DK . W: BOVBJERGFYR.DK