Sitemap Dansk flag | GB flag | DE flag |

Grupper på besøg
 
 
 
 

 

 

Grupper

Vil du arrangere en familieudflugt, en bustur, et vennetræf eller en firmaskovtur?
Vil I gerne finde et sted, der ligger flot? Hvor man kan være både ude og inde? Hvor man kan få en god kop kaffe med hjemmebagt brød? Hvor man kan få en enkel og meget lækker frokost? Hvor man kan få et spændende oplæg eller et underholdende indslag undervejs? Hvor man kan gå en passende tur langs havet? Hvor man kan se landets mest imponerende solnedgang? Hvor man kan vente på, at fyret bliver tændt, mens mørket falder på, og stjernehimlen hvælver sig over det høje land og havet? Det er næsten ærgerligt at skulle hjem.
Der er ganske vist enkle lokaler, toilettet har tilhørt den sidste fyrmester, og parkeringspladsen kan være lidt ureglementeret. Vejret er meget mærkbart – blæst, brænding 40 meter nede under klinten, måske tåge eller havgus. Men alt det hører også med til den særlige stemning, der kun kan være på et fyrtårn på den jyske vestkyst – helt ude på kanten.