Podcasts om Kulturhuset

Podcasts af Jette Friis O'Bróin

I forbindelse med bogen om Bovbjerg Fyr har forfatteren Jette Friis O'Bróin produceret podcasts om historien bag Bovbjerg Fyr, om etableringen af Kulturhuset og om Bovbjerg Fyr, som det fungerer i dag. Det er Anders Olsen, der har stået for teknikken, og Eva Hermann fra Bovbjerg Fyr-orkester spiller på fløjte i podcastene.

Bogen og podcasts om Bovbjerg Fyr har fået økonomisk støtte fra LAG Lemvig og Ringkøbing-Skjern, Realdania og Støtteforeningen for Bovbjerg Fyr.

Den første podcast

Den første podcast er et interview med Hans Kolind-Andersen, der er leder af Fyrforstand på Bovbjerg Fyr.

Han fortæller om området ved Bovbjerg, om jernkysten, om de mange strandinger og om baggrunden for høfdernes og fyrets tilblivelse.

Han fortæller også om fyrpersonalet, deres opgaver helt frem til automatiseringen i forbindelse med forbedringen at skibenes navigationsanlæg, der gjorde behovet for de lysende fyrtårne mindre. Det gjaldt også Bovbjerg Fyr, hvor det sidste fyrpersonale forlod fyret i begyndelsen af årtusindeskiftet.

I podcasten hører vi også om Fyrforstand, hvor beretninger om fyret og livet omkring fyret kan opleves.

Hør podcasten

 

 

Den anden podcast

Den anden podcast er et interview med Ane-Margrethe Bjerre, der har boet det meste af sit liv i Ferring/ Bovbjerg.

Hendes familie har dybe rødder i området, og fyret har haft en ganske særlig betydning i hendes opvækst.

Da fyrets fremtid var på spil og fyrpersonalet blev fyret, besluttede hun, at hun ville gøre sit til, at fyret fortsat skulle være på lokale hænder og åbent for alle. Sammen med to lokale kvinder Marianne Lisbygd og Mette Trolle Rasmussen tog hun kampen op for at skabe et kulturhus i Bovbjerg Fyr.

Ane-Margrethe Bjerre fortæller om, hvordan kvinderne fik organiseret lokalområdet, beboere, erhvervsliv, politikere og i løbet af få år lykkedes med at skaffe penge fra EU, Lemvig kommune og andre fonde til at etablere Kulturhuset.

Vi hører om processen med at skabe et lokalt fællesskab, der sammen kunne finde frem til, hvad kulturhuset skulle rumme.

I dag er Ane-Margrethe Bjerre blandt de 150 frivillige på fyret. Hun sidder i bestyrelsen og er aktiv i flere forskellige fyr-arbejdsgrupper.

Hør podcasten