Kystsikring

Af Ellen Damgaard

De stejle skrænter ved Bovbjerg er resultatet af århundreders kystnedbrydning. 

Særlig stærkt gik det, efter at to stormfloder var brudt igennem Aggertangen i 1825. 

Og det blev virkelig alvor, da havet brød igennem i 1862 og 1868 ved Thyborøn. 

Hermed var Limfjordstangernes dage talte, hvis man ikke greb til helt nye midler. 

I 1868 blev det statslige Vandbygningsvæsen etableret. Et af det nye væsens første opgaver var netop forholdene på Thyborøntangen. 

For at stoppe havets ødelæggelser begyndte man i 1875 at bygge høfder vinkelret på kysten fra Bovbjerg og nordpå. Høfderne blev nummereret fortløbende med nr. 1 lidt nord for Ferring By. I 1909 fortsatte man med at bygge høfder sydpå; de blev betegnet med bogstaver, A, B, C osv. Høfdernes betegnelser er malet på høfdeblokkene.

Én af kystsikringens pionerer var ingeniør C.F. Grove. Han havde saltvand i årene. Hans far var flådekaptajn, én af hans brødre var vandbygningsingeniør og en anden var orlogskaptajn. Blandt hans forfædre var Jens Pedersen Grove, der i begyndelsen af 1600-tallet var ”fyrforvalter over Danmarks strømme”.

I 1852 blev C.F. Grove ansat som inspektør og ingeniør ved Fyrvæsenet. I hans tid blev det danske fyrvæsen udbygget til international standard. Blandt de fyr, som han selv var med til at bygge, var Bovbjerg Fyr i 1877.

I 1874 blev Grove medlem af en kommission, der skulle komme med forslag til sikring af Vestkysten mellem Bovbjerg i syd og Lodbjerg i nord. Sammen med to lokale mænd, Niels Buch Breinholt og Chr. Aaberg, der var medlemmer af henholdsvis Landstinget og Folketinget, udarbejdede han en spørgeliste til kystens befolkning, og siden tog de ud og holdt møder med folk fra området, der af egen erfaring kendte forholdene på kysten. Det materiale indgik i den betænkning, som de i 1879 afleverede til staten. På det tidspunkt havde man allerede bygget nogle forsøgshøfder, der havde vist sin betydning.

Nutidens kystbeskyttelse varetages af Kystdirektoratet, der har hovedkontor i Lemvig. Kystdirektoratet har desuden indtil 2005 haft en arbejdsplads med rødmalede træhuse helt ude ved Bovbjergskrænten. Syd herfor kan man se betonfladen fra den store støbeplads, hvor høfdeblokkene blev støbt. 

Flere steder langs skrænten kan man se rester af en smalsporet bane, der blev brugt når materiel og blokke skulle køres ud til byggepladserne ved havet. Disse anlæg går tilbage til Kystdirektoratets forgænger, Vandbygningsvæsenet, der i 1904 fik en meget flot administrationsbygning for VBVs regionskontor i Lemvig – på samme sted, hvor Kystdirektoratets hovedkontor nu ligger. 

I dag sikres kysten mange steder med sandfodring. Langt ude fra kysten suger skibet sand. Så sejler det tæt ind til kysten og pumper det ud igen.