Artist Talk med kunstnergruppen "Kobling"
I dag har de 4 kunstnere fra kunstnergruppen "Kobling", Jørgen Steinicke, Margit Enggaard Poulsen, Marianne Steenholdt Bork og Lars Waldemar, været her og fortælle om deres kunst i den aktuelle udstilling på fyret. En udstilling, der forholder sig til Jens Søndergaards malerier. Det blev en både interessant og hyggelig artist talk.
Der var samtidig mange gæster i caféen, hvilket betød at køkken-teamet Birthe, Ida og Ole, Crina og Berit måtte hænge i med flødeskum og kaffe, mens en af cafegæsterne snarrådigt hentede sin smørekande, så hængslerne til havedøren, der knagede og bragede, kunne blive smurt. Ikke mindre hjælpsomt var det, at vores selskab på overetagen hjalp med borddækning og kaffetransport, da de godt kunne se, at der var behov for flere hænder.
Sikke en herlig søndag!