JulieMariaInTheLoop

JulieMariaInTheLoop

Det blev en dejlig aften med en skøn og sprudlende Julie Maria i en ny og voksen udgave, en stadig smuk, men måske lidt mindre poppet vokal. Et lille - for som koncertsted er vi et meget lille sted - men begejstret publikum tog imod Julie Maria og havde meget vanskeligt ved at slippe hende igen.

Opvarmningen med upcoming Andrea Hindkjær alias HYLD med rødder i Lemvig var bl.a. med sin sang HJEM lige præcis så fint placeret der før Julie Maria i både tid og sted i liv og karriere. Fine toner. Vi håber hun klør på, så vi kommer til at høre meget mere til hende.

Vi siger mange tak til musikerne, til "guitarholderen" og til lydmanden, der måtte kæmpe for at få det hele til spille på vores sted . Også tak til Kultursamarbejdet i Midt- og Vestjylland, som har støttet JulieMariaInTheLoop, til Fermaten i Herning for initiativet og til alle de øvrige kultursteder, som var med.

Billeder