Af Ellen Damgaard, 2009
Erik Heides skulptur ”Hyrden” blev stillet op ved Bovbjerg Fyr den 25. September 2008.
Det er en 2,85 meter høj mand med to dyr, hugget i sort diabas. Skulpturen er deponeret af Ny Carlsbergfondet.
Kunstneren var selv tilstede og valgte med omhu den nøjagtige placering - i vinklen mellem fyrtårnets cirkelslag, buegangens runding og oldtidshøjens grønne kuppel. Her mødes rødt, grønt og sort. Når man kommer gående ad vejen op til fyret, hilser skulpturen én velkommen.
Når man kommer gående sydfra ad stien fra Trans Kirke, ser det ud som om hyrden vandrer med sine dyr ud fra tårnet og forsvinder indi højen.
”Hyrden” er skabt i 2006 og blev indkøbt af Ny Carlsbergfondet i 2007.
I april 2008 blev den uddeponeret ved ”Klitgården” i Skagen, men på grund af en række forviklinger mellem miljømyndighederne og Klitgårdens ledelse besluttede fondet sig for at flytte skulpturen til Bovbjerg Fyr.
Her havde bestyrelsen tidligere ytret interesse for at få uddeponeret et værk fra Ny Carlsbergfondet, og da tilbuddet om Erik Heides ”Hyrde” kom, var der énstemmig opbakning til sagen. Og heldigvis lykkedes det at skaffe de fornødne miljøtilladelser gennem et godt og hurtigt samarbejde med myndighederne.
Manden i stenen er en hyrde, som navnet siger.
Erik Heide fortæller selv, at det egentlig ofte begynder med selve stenen. Hvad er der i stenen – er det en mand? Hvad er det for én, der står og kigger sådan? Det er en hyrde, for de kigger jo netop efter noget. Og så er det et gammelt motiv med mange symbolske betydninger.
Erik Heide har lavet en række kirkeudsmykninger, så der kan ikke være tvivl om, at begrebet ”hyrde” kan fortolkes både konkret og symbolsk. Hyrden står nu med sine dyr midt i et landskab, hvor man i årtusinder har levet som kvægbrugere. Bronzealderens hyrdefolk byggede den store kuplede oldtidshøj, hvor skulpturen nu står, og en nærmere fortids bønder har brugt den fede muldjord på Bovbjerg som græsningsland for stude, malkekøer og heste. Her i Vestjylland var kreaturerne ikke tøjrede som østpå, men gik frit rundt vogtet af hyrder. Det er altså en jordnær skulptur.
Lige netop her på dette sted indgår ”Hyrden” imidlertid også i et tankevækkende samspil med et fyrtårn; begge begreber kan bruges som et billede for kræfter, der leder én på den rette vej, og skulpturen indgår dermed i fortællingen om Vestkysten, hvor kirketårne og fyrtårne står som troens og naturens store metaforer. Og så føjer skulpturen sig ind i den lokalt forankrede kunst, først og fremmest Jens Søndergaards, hvis malerier netop skildrer mennesket stående som en sort silhuet ved havet. Og den spiller også fint sammen med ”Cementmanden”, der ligesom Hyrden læner sig lidt mod blæsten.
Erik Heide er født på Mors i 1934, og han bor også i dag på Mors. Siden 1958 har han næsten udelukkende arbejdet med skulptur, og hans altertavler og krucifikser kan ses i en lang række kirker over hele landet.
Han arbejder gerne i grove materialer som granit og støbejern, materialer der egner sig godt til en udendørs placering. Derfor kan man finde mange af hans værker på offentlige pladser og i gaderummet, for eksempel i Århus, Haderslev, Hobro og Varde.
Ved landevejen fra Holstebro til Herning lige nord for Tjørring står hans Mindesmærke for Jens Vejmand fra 1982, netop på det sted, hvor forfatteren Jeppe Aakjær så den forslidte vejmand, som inspirerede ham til sangen om ”Jens Vejmand”.
I sin regnskabsbog skrev Aakjær den 19. Maj 1901: ”Stenslageren, Tjørring, 25 øre”. Mindesmærket består af et par granitblokke og en stor læskærm som dem vejmændene brugte, når de sad hele dagen for at slå skærver til vejbelægning.
Materialet til Hyrden er svensk sort diabas. Den blev dannet i vulkaner for 1-1.5 milliarder år siden. Flydende sten fra jordens indre – magma – trængte op gennem jordskorpen og størknede i lange gange. Derfor ligger diabasen i bånd, der kan være fra 10 til 100 meter brede. Bruddene ligger som smalle nord-sydgående bånd, og de kan være 40 meter dybe.
Verdens fineste sorte diabas stammer fra området mellem Skåne, Småland og Blekinge. Her er også stenen til ”Hyrden” hentet.
Den stammer fra et stenbrud i Brännhult, lige nord for Älmhult. Herfra får Erik Heide stenen leveret til et stort stenhuggeri i Jyderup på Sjælland, hvor han så tager over og hugger sine skulpturer. De to kalve, som indgår i skulpturen ”Hyrden”, er lavet af naturlige flager, som stenen kan falde i, når den brydes. De er altså rå natursten på siderne, mens selve dyrets silhuet er skabt af kunstneren.
Den sorte diabas forbinder Erik Heides skulptur med en næsten ufattelig lang nordisk landskabshistorie, hvor istidernes dannelse af Bovbjerg – og havets nedbrydning af det - bare er et lille intermezzo.